kai smilte " selv om det nu lyder som et fantastisk sted tror jeg ikke jeg ville kunne holde ud at bo inde i et bjerg" sagde han og prøvede at forrestille sig det men kunne ikke regtigt det var bare for anderledes

Sura nikkede forstående, hun var godt klar over de fleste folk så sådan på det, men de var jo heller ikke opvokset der. Desuden, så var de jo også udenfor, i hvert fald nogle gange. " Jeg tror også det er noget man skal være vokset op med, ellers er det nok de færreste der kan lide det. " sagde hun velovervejet til Kaiki "For os er det jo det normale" tilføjede hun med et træk på skuldrende

kai nikkede "ja tror jeg også" sagde han

Sura vidste ikke rigtig hvad hun nu skulle gøre, og uden videre trak hun en træklods op af lommen og en lille snittekniv. Det var blevet til en vane for hende, og mange gange tænkte hun slet ikke over det før hun var halvt færdig med at snitte, hvad hun så end snittede. Det var tydeligt at se fra starten at hun var dygtig til at snitte. " For mig var det jo også mærkeligt at komme ud og leve sådan altid" sagde hun så, da hun havde haft tiden til at tænke et svar.