Oculus nikkede med et skævt smil " Det kan man så lige ligge oven i alt det andet. Intet under at de af og til får lidt stress" sagde han og tilføjede så " Heldigvis er der jo mange som hjælper kagerne med de 'lettere' opgaver, papir arbejde og besøg og dens slags, yderst betroede ninjaer " han sagde det med dyb respekt i stemmen " Derfor er det ikke nok bare at være en god ninja som Kage, man skal ligesom træde over det stadie" han smilede til Deci med et skævt smil " personligt ville jeg nok hellere være en betroet end Kagen selv.." Han lo " Men måske skulle jeg starte med at stige til chunnin osv. før jeg tager stilling til den slags.."

Deci lo også. Det var det samme som han selv lige havde tænkt. "Jeg vil også helst hjælpe Kagen, frem for at være Kage" sagde han. "Jeg tror heller ikke jeg vil egne mig til at være Kage.." Bare tanken om ikke at have noget fritid, gjorde Deci udmattet. Han var ganske vidst glad for at være ninja, og kunne godt lide at arbejde, men engang imellem behøvede han nu alligevel en pause. Men intet var jo sikkert., måske blev han bedre til den slags, med tiden? Det var som Oculus sagde, måske skulle han vente lidt med at beslutte sådan nogle ting..

Oculus smilede skævt til Deci " Selvom der jo også ligger et pres på dem er det ikke helt det samme. Men igen, vi får vel at se hvor vi ender en gang, at blive sensei ville skam heller ikke være dårligt, slet ikke!" Oculus fik et lidt drømmende udtryk, forestillede sig selv som sensei med et hold af nye ninjaer at lære op " Det tror jeg faktisk hellere jeg ville, tage mig af den nye generation og den slags" Sagde han med et grin. * Men det vil nok tage et stykke tid.. først skal jeg koncentrere mig om at blive chunnin denne gang..* tænkte han.

Deci nikkede, det kunne også sagtens være en mulighed. Deci stod og tænkte lidt. Han kom til at tænke på kampen mod Sura. Det havde ikke været noget problem for hende, at vinde den kamp. Men hvad nu hvis det ikke havde været hende, men anden taijutsu bruger, fra en anden by? Selvom lægerne havde helet Decis sår, var det ikke ensbetydende med at han aldrig havde fået dem... En anden taijutsu bruger kunne måske slå ham ihjel istedet for bare at slå ham bevidstløs? Det var ikke nogen rar tanke.. "Men alle de planer om hvad vi skal være, bliver jo kun udført hvis overlever til den tid.." Han sagde det med dyster stemme. "Chunnin eksmaen er stadig ikke slut .. Og vi kommer uden tvivl også i andre livstruende situationer som ninja.." Deci havde ikke mistet håbet om at overleve til han blev voksen.. Men hvis det skulle være muligt, måtte han træne endnu mere .. Og hvis han blev en healer ninja, ville det jo også hjælpe på det, ikke?

Oculus smilede opmuntrende til Deci " Det er måske rigtigt, men bare det at vi er bevidste om det hjælper os allerede en del af vejen" sagde han. Han havde selv været tæt på døden før, til sidste eksamen. Han strejfede arret, og smilede for sig selv. " Frygt er ikke noget dårligt, så længe man kan kontrollere den er det næsten som en ekstra sans. " Hans oplevelser havde givet ham mange erfaringer som han ikke havde haft før, og da shokket var ovre havde han kunne se nytten af det. " Jeg mener, at hver gang man er uden for noget hårdt og kommer igennem det, bliver man så meget bedre rustet til den næste udfordring"

Deci så overrasket på Oculus. Han havde lige fået et indtryk af at han var meget mere erfaren end Deci selv. "Du har ret" sagde han, med stor respekt. Noget andet faldt Deci ind. Det var måske også derfor at Amatsu-kagen kunne styre en hel by? Han var jo ganske ung, men det betød vel ikke noget hvis han havde prøvet en masse. så vigt Deci havde forstået var der sket en hel del, der førte til oprettelsen af Joukai.. Deci skrabede i jorden med sin fod mens han tænkte.. Fra nu af måtte han begynde at bedømme ninjaer ud fra deres mulige erfaring, frem for udseende og alder.. "Det er jo også en af de ting der er så gode, ved eksamener som denne, man for en masse erfaring" sagde han.